Find din genizone

Heldagsworkshop

Fordi livet er for kort til andet.

Vil du vide, hvordan du

  • reducerer følelsen af stress og udbrændthed i din dagligdag?

  • (gen)finder fornemmelsen af glæde, lethed og overskud?

  • finder det, du ikke blot er ‘god til,’ men det der bringer ‘hele dig’ i spil?

På workshoppen ‘Find din genizone’ arbejder du med at finde de opgaver – både på job og derhjemme – der kan give dig følelsen af at bruge ‘hele dig.’

Kender du følelsen af at sidde med nogle opgaver, som du ganske vist er god til og får ros og anerkendelse for, men som ikke giver dig noget? Som faktisk dræner dig? Som du måske endda synes er kedelige?

 

Næste workshop:

Afventer.

Andre workshops:

Læs også: Tillært adfærd vs. essens

Har du også altid fået at vide, at du er god til noget bestemt? Det har de fleste af os.
Og noget af det mest naturlige i verden er at gøre mere af det, der får os til at føle os anerkendt.
Problemet er, at vi så aldrig spørger os selv, hvad vi egentlig gerne vil.

“Jeg var en virkelig god oversætter …

… faktisk var jeg så god, at jeg bestod EUs tolkeprøver i dansk, engelsk og tysk. Der var over 500 der søgte, og vi var blot 27 der bestod.

Helt fra folkeskolen fik jeg at vide, at jeg da skulle være ‘noget med sprog.’ Jeg fik topkarakterer i alle sprogfag, og det faldt mig nemt at lære både fransk og latin.

Da jeg skulle ud på det pulserende arbejdsmarked lå det derfor lige til højrebenet at søge de jobs, der var slået op i sprog-kategorien på Jobindex. Det har bragt mig til Tyskland og tilbage igen – og fællesnævneren har altid været opgaver inden for det sproglige. Og ih, hvor jeg fik at vide, at jeg var dygtig! Jeg solede mig i anerkendelsen.

Der var bare ét problem: Jeg syntes ikke, at alle de sprogopgaver, der landede på mit bord, var sjove.

Faktisk var jeg efterhånden overordentlig træt af, at være ‘hende, der læser korrektur.’ Også selvom jeg var virkelig dygtig.

Jeg følte ikke, at jeg brugte mig. Jeg brugte kun nogle redskaber og værktøjer, som jeg tilfældigvis mestrede; men jeg var ikke selv med i det. Jeg følte mig sat i bås, stigmatiseret og misforstået. For hvor var jeg? Hvor var Signe?

Det var først, da jeg begyndte at se nærmere på de færdigheder, der både lå naturligt til mig og som gav mig en hurra-følelse, at jeg fandt min endelige vej som coach og underviser.

I dag sker det ofte, at jeg har lige så meget energi, når jeg kommer hjem, som da jeg tog afsted om morgenen. Og det er fordi, jeg har fundet min genizone.”

– Signe Birkum

Det praktiske

Varighed: 1 dag fra 9.00 – 16.00

Format: Veksler mellem teori, egenrefleksion og gruppeøvelser

Dato: Afventer.

Sted: Afventer – i København eller Nordsjælland

Pris: 950,- inkl. moms / ekskl. frokost
Frokost kan tilkøbes ved bestilling.

Spørgsmål?

Sidder du med et spørgsmål, du ikke har fået svar på?

Tag endelig fat på mig – jeg sidder lige på den anden side af skærmen.

“Det handler om at starte.

Find modet til at tage det første skridt.

Ellers bliver du, hvor du er i dag.”

— Signe Birkum | Stifter af Heart-Work Coaching