Lev af din passion-forløb

Kom i gang som selvstændig coach eller terapeut
Start med en gratis afklaringssamtale

Kom i gang som selvstændig, og få dine første klienter
(selvom de andre sikkert er bedre, og du ikke kan lide at sælge)

Er du coach, terapeut, yogainstruktør eller måske reiki-healer? Og sidder du stadig i dit almindelige fuldtidsjob, men drømmer om at udforske muligheden for at være selvstændig – måske bare på deltid eller i weekenden?

Så er Lev af din passion-forløbet til dig. Her får du bl.a.

  • vished for, hvordan du kommer i gang – sådan helt lavpraktisk og skridt for skridt, selvom du stadig har et fuldtidsarbejde
  • viden om, hvad du kan sælge – og hvordan
  • en strategi for, hvordan du får klienter (og nej, det handler ikke om mund til mund-metoden)
  • værktøjer til at markedsføre dig selv, så du adskiller dig fra “alle de andre coaches, der tilbyder det samme”
  • og meget mere …

…. faktisk vil jeg – næsten – lægge hovedet på blokken for, at du kan tage imod dine første klienter, mens du er i forløb hos mig, hvis du vel at mærke prioriterer de opgaver, vi aftaler.

Har du hørt dig selv sige noget af det her?

  • Jeg ved ikke, hvad jeg skal sælge / hvad mine produkter skal være
  • Jeg har tidligere været stresset, og hvad sker der, hvis jeg pludselig får for mange kunder?
  • Der er allerede mange, der tilbyder det samme som mig, og de er sikkert bedre
  • Der er så mange coaches derude, og der er vel ikke plads til alle?
  • Jeg bryder mig ikke om at sælge, og så kan jeg jo heller ikke leve af det
  • Jeg ved intet om markedsføring eller om, hvordan man laver en hjemmeside
  • Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få kunder – bruger man ikke bare mund til mund-metoden?
  • Jeg har ikke sparet nogle penge op – skal man ikke det, inden man starter som selvstændig?

Ville det i stedet ikke være rart at vide

  • hvordan du – helt konkret – kommer i gang allerede efter 1. session?
  • hvilke 3 ting, der er afgørende for at komme i gang (og nej – du behøver ikke en hjemmeside)?
  • hvordan du brander dig, så du adskiller dig fra alle de andre coaches og terapeuter?
  • hvordan du får dine første klienter?
  • hvordan du ‘pakker’ din viden til interessante produkter for dine kunder?
  • hvordan du prioriterer, så du kan starte, mens du stadig er i job?
  • mv.

En af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har truffet

“At købe et forløb hos dig er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Jeg gik fra hver session helt tændt og klar til at rykke – og rykke, det gjorde jeg!

Jeg fik enormt meget ud af hver eneste session, og jeg er så taknemmelig for, hvordan du øste ud af alt, hvad du vidste.

Det var super fedt at have en coach, som jeg følte næsten gik lige så meget op i, at jeg lykkedes, som jeg selv gjorde”

– Anni

Meget mere klarhed og struktur

“Da jeg gik derfra, var der meget mere klarhed og struktur i mit hoved.

Jeg var høj på en følelse af at vide meget mere om, i hvilken retning jeg ønsker at bevæge mig, ligesom jeg også havde meget mere lyst til og mod på at gå i gang.”

– Pia

Men kan jeg hjælpe dig?

Jeg har hjulpet rigtig mange i gang, der sad det samme sted, som du gør nu. Du kan eventuelt læse et lille udvalg af anbefalinger fra tidligere klienter.

Mit eksklusive Lev af din Passion-forløb er til dig, der

  • er uddannet coach, terapeut eller lignende – eller er i gang med en uddannelse til coach eller terapeut (du behøver ikke være færdiguddannet for at starte i forløb hos mig)
  • måske har et ønske om at starte som selvstændig…
  • … men som er i tvivl om, hvordan man starter – sådan helt konkret
  • ikke ved, hvordan du skal få klienter
  • har svært ved at sælge dig selv
  • intet ved om hjemmesider, SoMe eller markedsføring
  • sidder i et fuldtidsjob og aldrig rigtig har brugt din terapeut- eller coach-uddannelse, men egentlig gerne vil bruge den – måske bare om aftenen eller i weekenden?
  • gerne vil leve godt af din forretning – jo, det må du godt!

Hvad kan jeg ikke hjælpe med?

Jeg gør ikke tingene for dig. Hvis vi derfor – eksempelvis – finder ud af, at du skal annoncere på Facebook, sætter jeg ikke annoncerne op for dig. Jeg hjælper dig selvfølgelig med enten selv at lære det eller at finde nogen, der kan hjælpe dig, så du rent faktisk får dine første klienter, allerede mens du er i forløbet.

Så. Jeg hjælper dig til selvhjælp. Det, synes jeg, er det mest bæredygtige i længden.

Er du i tvivl, om Lev af din Passion-forløbet er noget for dig?

8 + 13 =

Signe hjalp mig med at lægge strategien

“Jeg vil anbefale Signe til alle, der ligesom mig har brug for en retning i deres arbejdsliv.

Jeg havde virkelig ingen arbejdsglæde tilbage, og jeg kunne ikke se skoven for bare træer.

Signe hjalp mig med at lægge strategien, og hun sørgede for, at jeg hele tiden havde ejerskabet.”

– Liv

En karrieremæssig retning

“Signe hjalp mig med at skabe en retning – rent  karrieremæssigt. En retning som jeg i en alder af 33 år ikke havde fundet – indtil nu.”

– Cecilie

I Lev af din Passion-forløbet får du:

 

Kom i gang-opgaver så snart, du bestiller forløbet

Jeg ved godt, at når du først tager beslutningen om, at der skal ske noget, har du ikke lyst til at vente x-antal dage til din første session, før du kommer i gang.

Derfor får du dine første hjemmeopgaver, lige så snart du investerer i forløbet. Opgaverne kan klares på ca. 30 minutter, og vi tager udgangspunkt i dem, når vi mødes første gang.

Formålet med opgaverne er, at du føler dig klædt på til vores forløb, og at vi udnytter tiden bedst muligt.

Så. Du kan faktisk være i gang om 5 minutter.

Velkomstmappe

Når vi mødes til din første session, får du en velkomstmappe, der skal klæde dig godt på til dit forløb.

I mappen finder du bl.a. en personlig notesbog, information om, hvordan du bedst forbereder dig til vores sessioner, og hvordan du får mest ud af dit forløb som helhed.

Mit ønsker er nemlig, at du for alvor rykker dig. Jeg ved, hvordan du gør det, og i velkomstmappen får du al den viden, du skal bruge, for at komme så langt, du har lyst.

Individuelt tilpassede opgaver efter hver session

Hver situation er unik. Derfor mener jeg ikke, at det giver mening på forhånd at bestemme, at vi f.eks. skal gennemgå din hjemmeside i første session, hvis det er noget andet, der fylder hos dig – måske din økonomi, hvis du bliver selvstændig?

Jeg tager altid udgangspunkt i din situation og i det, der vil rykke dig længst i løbet af vores forløb. Derfor er hver session og alle dine hjemmeopgaver tilpasset dig, dine ønsker og din situation. På den måde kommer du længst i forhold til at kunne leve af din hjerteforretning.

Fokuseret coaching på 1,5 time pr. session

Hos mig varer hver session 1,5 time. Min erfaring er, at der hurtigt går 15-20 minutter med at komme inden for døren, vende løst og fast, aftale hjemmeopgaver og vores næste tid. Hvis en session kun varer 60 minutter (som ofte er standard) vil der derfor kun være 40 minutter tilbage til den reelle coaching. Det, synes jeg, er for lidt.

Derfor har jeg taget et valg om, at mine sessioner altid varer 1,5 time. På den måde sikrer jeg mig, at du får reel værdi ved hver eneste session.

Sparring og motivation under hele forløbet

Under hele dit forløb har du naturligvis mulighed for at få motivation og sparring med mig pr. mail.

Kom videre i dit arbejdsliv - Certificeret Coach i København

Høj faglighed og stor praktisk erfaring

Indholdet i dit forløb er baseret på både teoretisk og praktisk viden om, hvordan du starter din forretning som coach eller terapeut.

I 2018 tog jeg den halvårlige iværksætteruddannelse hos Sofia Manning (der ikke længere udbydes), ligesom jeg har været med-underviser på Mastermodulet om iværksætteri.

Her har jeg undervist i bl.a. produkt- og forløbssammensætning, vejen til klienter, branding og markedsføring og strukturering af din dag som selvstændig, så du når det, du skal  – alt sammen med fokus på coach- og terapeutforretning.

Allerede i løbet af min iværksætteruddannelse tog jeg selv tilløb og startede min virksomhed.

I dag går det godt. Rigtig godt, og det tør jeg godt sige. For jeg tillader mig både at være drøn-ambitiøs og strategisk og samtidig rund, nærværende og meget ‘urtet’ med mine klienter.

Og hvis jeg kan tage turen fra ‘det gode job’ til ‘det rigtige job’
– så kan du også. Hvornår går vi i gang?

Kærligst,

signatur

At starte som selvstændig er blevet simpelt

“Arbejdet med Signe har gjort noget så stort, skræmmende og uoverskueligt som at følge min drøm og starte som selvstændig til noget simpelt og overskueligt.”
– Anni

Indhold i dit forløb

Min fornemmeste opgave er at give dig forudsætningerne for at få klienter og at komme i gang med din praksis. Og jeg vil – næsten – lægge hovedet på blokken for, at du – hvis du laver de opgaver, vi aftaler – vil få de første klienter, inden du afslutter dit forløb hos mig.

Vi vil komme ind på, hvordan du skaber værdi for din kernemålgruppe, og hvordan du skaber et interessant og salgbart produkt. Vi kan også komme ind på, hvordan du strukturerer din hverdag – hvad enten du stadig sidder i dit fuldtidsjob, eller om du er ledig eller måske sygemeldt.

Nedenfor kan du finde et udpluk af de områder, vi kan komme ind på i løbet af dit forløb (listen er ikke udtømmende):

  • din produktpalette
  • din autoritet – er du klar til at være den, ‘der er den’?
  • sammensæt dine kompetencer til et produkt, der kan sælges
  • skab indhold, der vækker dine potentielle klienters nysgerrighed
  • kend din målgruppe
  • din branding og markedsføring
  • salgsstrategier
  • få de første (betalende) klienter
  • SoMe
  • sælg med nyhedsbreve
  • … og meget mere

Hvad koster Lev af din Passion-forløbet?

Din investering i et komplet 1:1-forløb + opgaver tilpasset din unikke situation er:

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan komme i gang på to måder:

  1. Skriv til mig i kontaktformularen nedenfor, hvis du vil have min vurdering af din situation, inden du booker dit forløb. Beskriv kort dine tanker og ønsker, så vender jeg tilbage til dig, lige så snart jeg har en ledig stund.
  2. Invester i dit Lev af din Passion-forløb med det samme, så får du tilsendt din første opgave inden for et par minutter

Dine sessioner foregår typisk i København. Det er også muligt at have sessioner over telefonen, hvis du bor uden for København, eller hvis du foretrækker at blive i dine vante omgivelser.

Vælger du, at sessionerne skal foregå telefonisk, ringer jeg til dig på det bookede tidspunkt.
Vælger du, at sessionerne skal foregå i København, er adressen:

Nørregade 41, 1. sal
1165 København K

Du modtager en personlig kode, så du selv kan buzze dig ind i bygningen. Når du er kommet indenfor, går du op på 1. sal og sætter dig i receptionen, hvor jeg henter dig.

6 + 13 =

Kom i gang som selvstændig coach

Hvordan foregår en session?

Hver session varer 90 minutter og foregår som en almindelig samtale. Næsten.

  • Ved første session starter du med at fortælle lidt om, hvem du er, og hvor du står i dag
  • I forløbet begynder vi altid sessionen med at finde ud af, hvad der er sket siden sidst – og hvad der måske har forhindret dig i at arbejde med det, vi aftalte
  • Sammen fastlægger vi målet for dagens session, så jeg er sikker på, at du tager noget helt konkret med dig, som du kan arbejde med til næste gang (det skulle nødig blive ved snakken)
  • Jeg stiller dig en masse spørgsmål, der fører dig sikkert og trygt igennem en erkendelses- og refleksionsproces
  • Jeg forventer ikke, at du har svar på alle spørgsmålene – men jeg inviterer dig til at tænke grundigt over dem – fordi jeg ved, at de vil gøre en forskel for dig
  • Din erkendelsesproces har til formål, at du opdager dine muligheder og mulige konsekvenser af de valg, du står overfor, så du kan træffe gode og bevidste valg
  • Hver session slutter af med at tage temperaturen på din motivation og din evne til at handle – og at definere konkret, hvad du kan handle på
  • I slutningen af hver session definerer vi sammen en eller flere hjemmeopgaver, som du kan lave. Ved at lave hjemmeopgaverne – og stå til ansvar over for mig – sikrer vi os, at du rykker dig mest muligt i løbet af dit forløb.

Sessioner både i København og telefonisk

Telefoniske samtaler kan noget andet end samtaler ved fysisk fremmøde. Du kan f.eks. gå en tur, mens vi taler sammen, hvilket for mange føles afslappende, fordi uroen i kroppen forsvinder. Der er også den fordel, at du kan blive i dine vante omgivelser, som også kan bidrage positivt til din refleksionsproces.

Ved fysisk fremmøde på mit kontor er der den fordel, at vi kan se hinandens mimik og kropssprog, som giver en masse til en samtale. Desuden er jeg flittig bruger af mit whiteboard og post-its, når vi skal brainstorme.

Det er meget forskelligt, om man foretrækker det ene eller det andet – og du er selvfølgelig altid velkommen til at veksle mellem de former, så det passer bedst ind i din hverdag. Det er ikke sådan, at bare fordi din første session har været ved fysisk fremmøde, så skal de efterfølgende også være det. Det er helt op til dig.

Er du stadig i tvivl, om Lev af din Passion-forløbet er noget for dig?

Her er to gode grunde:

Derfor #1

Du tjener pengene hjem igen, hvis du laver de aftalte hjemmeopgaver og klør på med krum hals. I løbet af vores forløb giver jeg dig forudsætningerne for at leve (godt) af din forretning som coach eller terapeut.

Derfor #2

Du kan genbruge værktøjerne for altid – også når du skalerer din forretning med nye produkter, bredere eller nye målgrupper, eller hvis du twister dit fokus hen ad vejen. Værktøjerne er generiske og dine til evigt eje, og de er altså hjælp til fremtidig selvhjælp.

“Det handler om at starte.

Find modet til at tage det første skridt.

Ellers bliver du, hvor du er i dag.”

— Signe Birkum | Stifter af HEART-WORK Coaching