1:1-Coaching

Din rejse begynder her

Hvor er du stærk.

Du har lige taget første skridt til at finde din rette hylde, så du kan leve og arbejde i (større) overensstemmelse med den, du i virkeligheden er. At du er landet her på min side fortæller mig, at du er nysgerrig på, hvad coaching kan gøre for dig.

Måske er du landet her, fordi har en fornemmelse af, at der ‘må være noget mere’. Måske keder du dig i dit job, eller det kan være, at dine arbejdsopgaver dræner dig. Har du en fornemmelse af, at du har så meget mere at byde på? Eller savner du noget mere meningsfyldt eller noget, der er ‘mere dig’?

Ofte starter vores søgen efter noget ‘andet’ med en erkendelse af, at noget ikke er helt, som det skal være. Og det i sig selv kan være svært, fordi det for mange (også for dig?) kan være forbundet med følelsen af nederlag eller tvivl: “Jamen, hvad skal jeg så?”

Men du har erkendt, at der er noget, der måske kunne være bedre. Det er det første, store skridt.

Med støtte fra mig kan du herfra blive klogere på dig selv, dine udfordringer, mønstre og historier. Men du vil også blive klogere på alle de ressourcer, du uden tvivl allerede har, dine kompetencer, styrker og muligheder – så vi sammen kan finde frem til en retning og en måde at være i dit (arbejds-)liv på, som du føler er ‘dig’.

Du behøver ikke engang tro på dig selv og dine muligheder. For det gør jeg! Jeg ved, at vi alle sammen kan finde vores retning. Det kan du også.

Det eneste, det kræver af dig, er en åbenhed og en nysgerrighed på dig selv – og en villighed til at tale. Jeg kan nemlig kun arbejde med det, du giver mig (jeg har ikke lært at tankelæse endnu), så jo mere du ‘plaprer’ – jo mere hjælper du mig med at hjælpe dig.

Du skal ikke være bange for, at du siger for meget, siger det forkerte eller ikke siger nok. Som Coach er det mit ansvar at stille dig de spørgsmål, jeg har brug for at få svar på. Spørgsmålene har til formål at styre din ordstrøm og dine måske rodede tanker. Hos mig er der ingen snik-snak, og du vil få noget konkret med fra hver eneste session.

Jeg vil til enhver tid møde dig med respekt og empati og uden at dømme det, du siger. Jeg vil møde dig med forståelse for din situation, og hos mig er der plads til at fortælle om alt det, der fylder – også det, vi normalt ikke siger. Jeg har tavshedspligt, og tillid er en æressag.

Sammen vil vi bevæge os rundt om de emner, der vil betyde mest for dig. Vi vil fylde din værktøjskasse, så du forhåbentlig kan blive helt selvhjulpen. På den måde vil du fremover – når du falder tilbage i dine gamle mønstre (for det gør vi allesammen!) – have redskaberne til at vende skuden med det samme, så du selv kan justere din retning, dine handlinger og valg.

Hvis du gerne vil have min vurdering af din situation, kan du altid booke en gratis og uforpligtende afklaringssamtale.

Min metode

Når jeg coacher, trækker jeg på en lang række forskellige coaching-værktøjer og psykologisk viden. Det er slet ikke sikkert, at du i din session opdager, hvilket værktøj vi er i gang med at bruge, men det er er heller ikke altid så vigtigt.

Hvis det er vigtigt for din udvikling og for din forståelse af dig selv, vil jeg naturligvis altid give dig teorien bag det, vi laver. Jeg bruger og blander de værktøjer, der i din situation og ud fra hvem du er, vil få dig længst i forhold til det, du drømmer om.

Nedenfor kan du finde et udpluk af de teorier, jeg kan trække på i dine coaching-sessioner (listen er ikke udtømmende):

Livsområder

Arbejdslivet er kun ét af dine mange livsområder, og dine livsområder smitter af på hinanden. Du kender det måske fra dig selv, at når det f.eks. går skidt på hjemmefronten, har du svært ved at yde noget på dit arbejde. Eller når du føler dig presset på dit arbejde, kan det gå ud over din sundhed eller dit familieliv.

Livsområder omfatter blandt andet (men ikke udelukkende) dit arbejde, din økonomi, dit parforhold, din familie, din sundhed og din selvudvikling.

Med andre ord kan du sige, at dine livsområder er de temaer, der fylder i dit hoved, når du skal sove.

Netop fordi vores livsområder hænger så tæt sammen, giver det ofte – efter min erfaring – ikke mening udelukkende at se på dit arbejdsliv. For hvis der er alt for meget, der roder i et eller flere af dine øvrige livsområder (hvilket er helt normalt), vil du have svært ved at koncentrere dig om og committe dig til at arbejde på dit arbejdsliv.

Derfor er vi ofte nødt til at gå mere holistisk til værks for for alvor at hjælpe dig videre.

Værdier

Vores værdier – og rækkefølgen af dem – bestemmer dine valg og handlinger i livet. Langt de fleste af os er ikke bevidste om vores værdier, og derfor er det også de færreste, der kan træffe valg i overensstemmelse med, hvem de er inderst inde.

Det kan eksempelvis være, at du ubevidst sætter værdien ‘anerkendelse’ over værdien ‘kærlighed’.

Det betyder, at du kan gå og fortælle dig selv og andre, at du gerne vil finde en partner, men når det bliver fredag eftermiddag, og du har valget mellem at arbejde lidt videre (og få chefens anerkendelse) eller at gå ud med dine veninder og måske/måske ikke møde en potentiel partner – ja, så ender du med at vælge arbejdet.

Det stemmer bare ikke overens med dit ønske om at finde kærligheden.

Værdiarbejdet går altså ud på at klarlægge vores virkelige værdier – vores virkelige ønsker – og give os bevidstheden om dem, så vi kan træffe (nye) valg, der stemmer (mere) overens med hvem, vi i virkeligheden er og vores dybereliggende ønsker.

Værdier er nemlig ikke faste. Vi kan bevidst ændre rækkefølgen af vores værdier, så vi kan træffe bedre valg – men det kræver, at vi kender vores værdier.

Historier / egenfortælling

“Jeg er jo sådan en, der…”

Vi har allesammen historier og en fortælling om, hvem vi er, hvad vi kan og hvad vi bestemt ikke kan. De historier, som vi fortæller både os selv og andre, er 100% sande for os:

“Jeg er jo sådan en, der ikke kan sige fra.”

“Jeg er jo sådan en, der er god til sprog, derfor endte jeg i det her job.”

Udfordringen ligger bare i, at vores små historier og fortællinger langt fra er objektivt sande. Men fordi vi tror fuld og fast på dem (og har gjort det i x-antal år), leder vores hjerner efter bevis på, at de er sande, og dermed bliver de selvopfyldende profetier, som blot styrker vores egenfortælling.

Og hvis du hele dit liv har fået at vide (og fortalt dig selv), at du er sådan en, andre bare ikke har respekt for, så er sandsynligheden for, at du f.eks. søger en lederstilling, nok relativt lille.

For at vi for alvor kan rykke os i den retning, vi egentlig gerne vil (selvom du lige nu ikke ved, i hvilken retning det kunne være), er vi nødt til at pille vores ‘gamle’ historier og selvfortællinger lidt fra hinanden.

Styrker & kompetencer

Vores styrker og kompetencer er – som mange tror – ikke en og samme ting.

Dine kompetencer er det, du objektivt har lært på din uddannelse og i dine ansættelser. De er relativt nemme at klarlægge, men selvfølgelig også en vigtig del af dig.

Vores styrker derimod er langt mere interessante. Vi er alle udstyret med 24 styrker, hvoraf de 5 er vores topstyrker. Når vi bruger vores topstyrker, føles arbejdet let.

Det sjove er, at rigtig mange af os tager vores topstyrker for givet.

  • “Kan alle ikke det?”
  • Nej, det kan de ikke.

På en eller anden måde er vi kollektivt blevet udstyret med en fornemmelse af, at arbejdet skal være lidt hårdt, og når det føles nemt, så er det ikke værd at regne for noget. Men det er det.

Når vi bruger vores topstyrker, lærer vi bedre, vi tænker mere kreativt, vi er mere løsningsorienterede, og vi er mere åbne og fleksible.

Det handler altså om at kortlægge din styrkeprofil og finde måder, hvorpå du kan sætte dine 5 topstyrker i spil – ikke kun på job, men også i din fritid.

Det forholder sig nemlig sådan, at:

  • Du kan arbejde 20 timer om ugen uden at bruge dine topstyrker – og være fuldstændig drænet, når du får fri.
  • Du kan arbejde 40 timer om ugen, hvor dine topstyrker er i spil – og stadig have en masse energi efter fyraften.

Kontra-tanker

“Men.” Det lille ord ‘men’ afslører dine kontra-tanker, og det er ofte dem, der afholder os fra at undersøge det, der i virkeligheden kalder på os; hvad enten det er at starte som selvstændig, tage en ny uddannelse, skifte karrierespor, søge nyt job eller at gå efter en lederstilling.

Se på eksemplerne her:

“Jeg kunne godt tænke mig at tage en ny uddannelse, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge den til.”

“Jeg vil gerne prøve at starte som selvstændig, men jeg ved ikke, om vi har råd.”

Det lille ord ‘men’ og den efterfølgende sætning afholder mange af os fra for alvor at undersøge første del af sætningen. Det betyder, at vi aldrig rigtig giver os selv lov til at undersøge vores virkelige drøm.

Det er synd, for det er ofte her, guldet ligger begravet.

For at give os selv lov til at undersøge det, der kalder på os inderst inde, er vi altså nødt til at rydde op i vores kontra-tanker, så de ikke får lov at overdøve vores egentlige drøm. Når vi får styr på kontra-tankerne er det nemlig meget, meget nemmere at lægge en plan for, hvordan du kommer videre.

 

Det er vigtigt at vide, at hvert forløb er unikt. Det betyder, at jeg ikke allerede efter din gratis afklaringssamtale eller din opstartssamtale kan fortælle dig, præcis hvilke værktøjer og områder vi kommer til at arbejde med i dine sessioner.

Som Coach er det nemlig min fornemmeste opgave hele tiden at tage udgangspunkt i, hvor du er, så vi bevæger os fremad i det rigtige tempo – hverken for hurtigt eller for langsomt.

I mine forløb sætter jeg en ære i hele tiden at udfordre dig tilpas meget, så du rykker dig – men heller ikke at udfordre dig så meget, at du står af undervejs.

Langt de fleste har behov for at genbesøge et eller flere områder, og det er derfor – helt ærligt – nok urealistisk at tænke, at du når kompetencer i første session, dine værdier i anden session etc.

Men igen; det er forskelligt, og hvert forløb er unikt – præcis som vi mennesker.

Få hjælp til …

Dine tanker og din tvivl er nok ikke fremmede for mig. Jeg vil faktisk næsten vædde med, at jeg har hørt noget af det, som du pusler med, før.

Her er nogle eksempler på, hvad tidligere klienter er kommet med – måske kan du genkende dig selv i noget af det?

  • Jeg har på fornemmelsen, at mit arbejde er forkert for mig, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle, og jeg er bange for at ende med den samme følelse i et nyt job
  • Jeg passer ikke ind i kulturen på min arbejdsplads – der er for mange spidse albuer. Skal jeg bare tage mig sammen?
  • Jeg vil gerne starte som selvstændig, men hvad vil andre tænke, hvor skal pengene komme fra, og hvordan kommer jeg til at leve af det?
  • Jeg overvejer at tage en ny uddannelse for at skifte retning, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge den til
  • Jeg har aldrig rigtig fundet min arbejdsmæssige hylde – jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg vil, og jeg føler, at jeg spilder tiden
  • Jeg ved ikke, hvad jeg er god til, eller hvad jeg brænder for
  • Efter min barsel har jeg fået andre prioriteter – hvordan finder jeg en ny måde at være medarbejder, mor og partner på?
  • Jeg vil gerne være bedre til at balancere tiden på mit job med tiden med mine børn
  • Jeg ved ikke, om jeg skal sige op eller starte som selvstændig – jeg kan ikke træffe valget
  • Jeg vil gerne lære mig selv og mine mønstre bedre at kende, så jeg kan blive bedre til at sige fra og leve efter, hvem jeg i virkeligheden er
  • Jeg vil gerne være mere robust
  • Jeg vil gerne være bedre til at lede større møder og forsamlinger
  • Jeg har svært ved at tage beslutninger, for jeg er bange for at vælge forkert
  • Jeg har mange bekymringer og tankemylder om fremtiden

Hvad kan du få ud af et forløb?

Efter et forløb hos mig vil du blandt meget andet have:

  • Afklaring på, i hvilken retning du kunne gå – og hvordan
  • Overblik over de første skridt, du kan tage for at gå din nye vej
  • Forudsætninger for – sammen med mig – at træffe et valg om, hvad du gør herfra – på baggrund af grundig evaluering og samtale
  • Afdækket alle de faldgruber, som kunne forhindre dig i at opfylde det, du dybest set drømmer om (selvom du lige nu siger, at du ikke ved, hvad det er)
  • Overblik over dit næste, konkrete skridt – uanset hvilken vej du ønsker at gå
  • En dybere forståelse for din frygt, tvivl og eventuelle begrænsende tanker (om dig selv)
  • Forståelse for de ressourcer, styrker og kompetencer, du uden tvivl allerede har, og hvordan du sætter dem i spil

Hvordan er et forløb skruet sammen?

Alle mine klienter begynder med en 90-minutters opstartssamtale.

Herefter kan du selv vælge, om du ønsker at købe en enkelt session ad gangen, eller om du vil investere i en rabatpakke med 5 sessioner.

Det er altså helt fleksibelt, og vi finder sammen ud af, hvad der passer til dig. Det er altså ikke noget, du skal tage stilling til endnu.

Mellem hver session får du individuelt tilpassede hjemmeopgaver, der giver dig de bedste muligheder for at finde din retning på en måde, der passer til dig og din hverdag.

Desuden har du som klient hos mig mulighed for selv at booke og aflyse tider i mit online bookingsystem, så du altid selv kan vælge de tider, der passer dig bedst.

Hvordan kommer jeg så i gang?

Jeg anbefaler altid at booke tid til en gratis afklaringssamtale, som er et tilbud til dig, der er i tvivl om, hvordan jeg kan hjælpe lige præcis dig, og om vi er et match. Til den gratis afklaringssamtale får jeg også en masse viden om dig og din situation, som vil hjælpe mig til at hjælpe dig.

En gratis afklaringssamtale er helt uforpligtende og varer 15-20 minutter. Efter din gratis afklaringssamtale er næste skridt – hvis du vil fortsætte hos mig – at booke en 90-minutters opstartssamtale.

Hvis du ikke er i tvivl om, om vi skal starte et forløb, er der ingen grund til at spilde tid på en gratis afklaringssamtale, og jeg anbefaler derfor, at du booker en opstartssamtale som det første.

Til opstartssamtalen får jeg al den vigtige viden om dig og dine behov, som jeg skal bruge, og vi tager selvfølgelig også hul på det, der rører sig i dig.

Efter opstartssamtalen vil jeg have et overblik over, hvordan jeg kan hjælpe dig bedst muligt, og vi taler om, hvordan vi bedst går videre herfra – om du får mest ud af at købe enkelte sessioner, eller om du med fordel kan investere i en 5-sessioners rabatpakke.

Jeg har kort eller ingen ventetid, så du kan faktisk komme i gang med det samme.

Hvordan foregår samtalerne?

1:1-samtaler varer 60 eller 90 minutter. Din første samtale – opstartssamtalen – varer 90 minutter, alle efterfølgende samtaler varer 60 minutter.

De fleste sessioner foregår på mit kontor i København, men jeg tilbyder også 1:1-samtaler over telefonen.

Telefoniske samtaler kan noget andet end samtaler ved fysisk fremmøde. Du kan f.eks. gå en tur, mens vi taler sammen, hvilket for mange føles afslappende, fordi uroen i kroppen forsvinder. Der er også den fordel, at du kan blive i dine vante omgivelser, som også kan bidrage positivt til din refleksionsproces.

Ved fysisk fremmøde på mit kontor er der den fordel, at vi kan se hinandens mimik og kropssprog, som giver en masse til en samtale. Desuden er jeg flittig bruger af mit whiteboard og post-its, når vi skal brainstorme.

Det er meget forskelligt, om man foretrækker det ene eller det andet – og du er selvfølgelig altid velkommen til at veksle mellem de former, så det passer bedst ind i din hverdag. Det er ikke sådan, at bare fordi din første session har været ved fysisk fremmøde, så skal de efterfølgende også være det. Det er helt op til dig.

Læs mere om, hvordan sessionerne foregår her.

Du får altså:

Uanset om du vælger selv at sammensætte et kortere eller længere forløb bestående af en række enkelte sessioner, eller om du investerer i en rabatpakke med 5 sessioner, får du:

  • En gratis og uforpligtende gratis afklaringssamtale
  • En 90-minutters opstartssamtale
  • En eller flere 60-minutters sessioner (mulig for rabatpakke med 5 sessioner)
  • Individuelt tilpassede hjemmeopgaver fra gang til gang, der giver dig de bedste forudsætninger for at finde en retning, der passer til dig
  • Mulighed for selv at booke og aflyse tider i min kalender (op til 12 timer før)
  • Du kan du booke din første tid allerede om 5 minutter
  • Ingen eller kort ventetid – du kan komme til inden et par uger; sandsynligvis allerede i denne uge
Signe Birkum lifecoach

“Det handler om at starte.

Find modet til at tage det første skridt.

Ellers bliver du, hvor du er i dag.”

— Signe Birkum | Certificeret Life & Business Coach

Gratis afklaringssamtale

1:1-coaching

Beslutningsafklaring

Værdianalyse

Gratis e-bog til dig:

Sådan finder du en karrierevej
(der rent faktisk føles rigtig)

Få min 20-siders e-bog og en gennemtestet metode til at komme nærmere, hvilken karrierevej der kunne være den rigtige for dig.

Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev. Du kan altid afmelde dig med et enkelt klik.

Anbefalinger - Certificeret Coach i København Signe Birkum

Gratis e-bog til dig:

Sådan finder du en karrierevej (der rent faktisk føles rigtig)

Tilmeld dig mine Tirsdagsmails, og få e-bogen med det samme.

Navn:
E-mail:

Tak for din tilmelding.