FAQ

Hvad er forskellen på en coach og en psykolog/psykoterapeut?

Det kan være svært at finde ud af, hvad forskellen er på de tre professioner, og hvad de hver især kan hjælpe med, da de er beslægtede og alle beskæftiger sig med din mentale sundhed.

Der er dog nogle vigtige forskelle, og det kan være en god ide at sætte sig ind i, hvem der bedst kan hjælpe dig i den situation, du står i.

Husk, at du altid kan henvende dig til mig, hvis du er i tvivl. Sammen kan vi finde ud af, om jeg som coach er det rigtige match. Jeg er etisk forpligtet til at sende dig videre til anden hjælp, hvis ikke mine kompetencer er de rette for dig.

Coach – hvad er en coach?

Coaching stammer oprindeligt fra sportens verden, hvor træneren (coachen) hjalp atleten til at opnå de bedste resultater. Siden blev coaching overført til erhvervslivet, og i 1990’erne handlede coaching typisk om ‘større, mere, bedre.’

I dag har det (heldigvis) ændret sig, og coaching handler i dag i højere grad om selvindsigt og selvudvikling; at lære sine værdier, behov og menneskelige ressourcer at kende, så man kan leve ‘autentisk’ og i balance med både sig selv og dem omkring sig.

Coaching består af en faciliteret refleksionsproces, hvor du gennem en række spørgsmål dykker ned i kroge af dit sind, som du nok ikke tidligere har besøgt. På den måde kan du nå frem til det, der er vigtigt og rigtigt for dig – og få redskaberne til at handle på det i små skridt (hvis du har lyst). Med andre ord: Coaching handler om, at du opdager og udnytter dit eget potentiale – at du finder frem til din egen sandhed, og hvad der er det rigtige for dig. Coaching er altså ikke rådgivning, da en coach som udgangspunkt ikke giver gode råd til, hvordan du løser dine udfordringer.

Inden for coaching tror vi på, at du ubevidst er klar over, hvad du egentlig gerne vil, og hvad der er din sandhed – som coach er det så min opgave at gøre det ubevidste bevidst, så du kan handle – eller lade være. Med andre ord kaster jeg lys på det, du tror, du ikke ved – så du du går fra ikke at vide til at vide.

Titlen som coach er ikke beskyttet i Danmark, og enhver kan kalde sig coach – også selvom din eneste kvalifikation er en deltagelse i Paradise Hotel eller For Lækker til Love. Når du vælger din coach kan det derfor være en god ide at gå efter coaches, der har en ICF-anerkendt uddannelse. ICF er den internationale coaching-organisation, der har en række standarder for uddannelse og erfaring.

Jeg er selv PCC-certificeret coach, der er den andenhøjeste certificering inden for ICF. For at opnå PCC-certificeringen kræves et minimum på 150 timers undervisning, selvudvikling og mentoring samt minimum 500 timers praktisk coachingerfaring i egen praksis.

Du kan læse mere om coach-certificeringerne hos ICF (International Coaching Federation) her.

Psykoterapeut – hvad er en psykoterapeut?

En psykoterapeut er uddannet til at hjælpe mennesker med psykiske- og personlige udfordringer, som f.eks. kriser, angst, sorg eller depression.

Undtagelsen er svære psykiske lidelser, og en psykoterapeut kan heller ikke stille kliniske diagnoser.

En kvalificeret psykoterapeut har fuldført en minimum 4-årig uddannelse, fra et privat psykoterapeutisk uddannelsessted.

Psykoterapeut er en ubeskyttet titel. Dvs. alle kan kalde sig psykoterapeut – vær derfor opmærksom på at vælge en terapeut, med en grundig og seriøs uddannelse.

Psykolog – hvad er en psykolog?

Psykologer har taget deres uddannelse på universitetet og kan bl.a. stille kliniske diagnoser. At være psykolog er en beskyttet titel, og det er kun personer med en kandidateksamen i psykologi, der må kalde sig psykolog.

I forbindelse med uddannelsen til psykolog er der ikke krav til selvudvikling og mentoring, som der er ved både psykoterapeut- og coachuddannelserne.

Hvor lang tid tager et forløb?

Det er svært at svare konkret på uden at kende til dig, din situation og dine ønsker.

Coaching

Jeg plejer at sige, at én gang coaching er ingen coaching. For at opnå de bedste resultater giver det bedst mening med minimum 3 samtaler. Efter 5 samtaler er man kommet langt, og de fleste afslutter forløbet efter 8-10 samtaler.

Nogle klienter bliver et til længere bekendtskab. Vi følges ad i flere år.

Efter et fuldført forløb, booker de nye opfølgende samtaler. De lægger dog oftest med måneder, hele- eller halve års mellemrum.

Klienterne ”samler til bunke”, og når bunken er stor nok, kommer for at vendt nogle livsbegivenheder, søge råd, og få opfrisket redskaberne.

Det er lidt ligesom at køre bilen til service, for at passe godt på den, ved at få skiftet olie i tide.

I modsætning til hos en psykolog booker du hos coaches typisk et helt forløb ad gangen på baggrund af en grundig forsamtale, som altid foregår i telefonen.

Du er også altid velkommen til at booke en gratis forsamtale, hvor vi kan finde ud af, hvordan et forløb kunne se ud for dig.

Jeg har før gået til psykolog, hvor jeg bare sad og snakkede uden at få noget ud af det..

Det er noget, jeg nogle gange hører, og jeg svarer altid, at jeg ikke kan udtale mig om andres metoder og tilgange.

Det eneste, jeg kan fortælle om, er min egen tilgang, og så er det op til dig at vurdere, om det lyder som det rigtige.

Mit udgangspunkt som coach er, at jeg har to ører, men kun én mund. Med det ene ører lytter jeg efter dine adfærdsmønstre, dine vaner og alt det, du tror på, som holder dig tilbage og begrænser dig. Med det andet øre lytter jeg efter alle dine ressourcer, muligheder, ideer, styrker og kompetencer.

Dertil stiller jeg så præcist formulerede spørgsmål, der tager dig gennem en dyb refleksions- og erkendelsesproces, så du kan nå frem til, hvad der er det rigtige for dig.

Med andre ord: Jeg gør det ubevidste bevidst, så du kan træffe beslutninger og handle på et oplyst og bevidst grundlag.

Desuden er det en af mine kæpheste altid at give dig noget konkret med fra hver enkelt session. Du vil derfor altid tage noget med dig ud ad døren, når du går – netop så det ikke bliver en omgang tomme floskler. Det får hverken du eller jeg noget ud af.

Så – hvis ikke nu, hvornår så?

Er det pengene værd?

Ja. Men mine klienter er mine bedste ambassadører:

“En kæmpe varm anbefaling herfra. Signe er empatisk, dygtig, klog og indsigtsfuld. Hun besidder en evne til at gøre dig tryg fra første sekund, og hun er dybt professionel. Jeg har fået noget ud af hvert sekund.”

“At købe et forløb hos dig er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Jeg gik fra hver session helt tændt og klar til at rykke – og rykke, det gjorde jeg!

Jeg fik enormt meget ud af hver eneste session, og jeg er så taknemmelig for, hvordan du øste ud af alt, hvad du vidste.

Det var super fedt at have en coach, som jeg følte næsten gik lige så meget op i, at jeg lykkedes, som jeg selv gjorde.”

“Før forløbet var jeg bange for, om jeg var/er stærk nok til at bryde det gamle mønster. Ellers ville det være spild af tid.

Men de værktøjer, som Signe har lært mig, giver så ufattelig god mening, at det næsten er let for mig at bryde det gamle mønster.

Og skulle jeg en dag falde tilbage i det gamle, har hun også givet mig en strategi til det :-)”

“En kæmpe varm anbefaling herfra. Signe er empatisk, dygtig, klog og indsigtsfuld. Hun besidder en evne til at gøre dig tryg fra første sekund, og hun er dybt professionel. Jeg har fået noget ud af hvert sekund.”

Du kan lære flere klientudtalelser her.

Hvordan finder jeg ud af om du er den rigtige coach for mig?

Dette er et relevant spørgsmål, når du søger en coach eller terapeut.

Jeg ved, at der er tre faktorer der kan forudsige, om det bliver et vellykket og udbytterigt forløb:

  • At der er kemi mellem klient og coach
  • At klienten har tillid til coachen
  • At coachen tror på, at klienten kan

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende forsamtale på 15-20 min. Her kan du mærke, om der er kemi og sætte ord på, hvad du ønsker hjælp til. Jeg vil give dig et bud på et forløb, der passer til dig, og du kan høre mere om, hvordan jeg arbejder og evt. stille spørgsmål.

Efter forsamtalen kan du så mærke efter, om der er kemi, og om du har lyst til at fortsætte i et forløb.

Hvis du har dårlige erfaringer med coaching eller terapi i bagagen, er det helt ok at starte med at være (meget) skeptisk. Det ser jeg ofte.

Jeg vil dog vove at påstå, at tilliden til mig som din coach, kommer relativt hurtigt i takt med at du oplever, at coachingen virker fra gang til gang. Jeg gør mig også altid umage for at skabe et trygt rum, hvor intet bliver dømt, men hvor alle tanker er tilladt.

Til sidst skal nævnes, at jeg altid tror på de klienter, jeg tager ind. Jeg bruger nemlig også forsamtalen til at vurdere, om jeg er den rigtige coach for dig. Hvis jeg ser, at du vil have mere gavn af hjælp et andet sted, vil jeg sende dig videre.

Det betyder nemlig, at du – når du sætter dig i stolen over for mig – kan være sikker på, at jeg tror fuldt og fast på, at jeg kan hjælpe dig!

Kan jeg overhovedet hjælpes?

Selvfølgelig kan du det! Alle kan hjælpes – og det gælder også for dig.

Når du lige nu klikker rundt på min side, så er det (nok) fordi du har et ønske om at noget skal bliver bedre.

Et ønske og et håb er alt, hvad jeg behøver for at kunne hjælpe dig.

Du behøver ikke kunne formulere et præcist problem, et præcist ønske eller vide, hvor du skal beegynde – det kan du overlade til mig.

Jeg er god til at stille de rigtige spørgsmål, og jeg skal nok spørge, indtil jeg har den viden, jeg skal bruge.

Husk også, at jeg altid tilbyder en gratis forsamtale, hvor du kan blive afklaret, om et forløb hos mig, er det rigtige for dig. Samtidig er forsamtalen min mulighed for at vurdere, om og hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Hvis jeg mener, at du er bedre tjent med at hente hjælp et andet, er jeg etisk forpligtet til at give dig besked og sende dig videre.

Derfor kan du trygt stole på, at når du sætter dig over for mig, så tror jeg fuldt og fast på, at jeg kan hjælpe dig, hvis du vil.

Hvordan kommer jeg i gang?

Ja – lad os komme i gang! Jo før du begynder, jo før får du det bedre.

Du kan komme i gang på følgende måder:

  • Book tid til en gratis forsamtale. Forsamtalen forgår enten online på Zoom eller telefonisk og varer 20-30 minutter. Det er selvfølgelig gratis og helt uforpligtende.
  • Skriv til mig i kontaktformularen, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
  • Seng mig en mail på coach@signebirkum.dk – jeg er lige på den anden side af skærmen.

Jeg ser frem til at høre fra dig – så vi sammen kan skabe en hverdag, du trives i – allerede fra første session.

Får jeg lige så meget ud af online-sessioner som sessioner med fysisk fremmøde?

Det er svært at sammenligne de to, og hver har deres fordele og ulemper. Nogle er kun til samtaler, hvor vi sidder over for hinanden i samme rum, mens andre foretrækker online-sessioner. Andre igen blander de to former, alt efter hvad der lige passer ind i hverdagen.

Sessioner med fysisk fremmøde

Fordelene ved fysiske sessioner er, at vi i højere grad end online kan gøre brug af whiteboards, post-its og andre “redskaber”, som for nogle understøtter samtalerne.

Ulempen ved det fysiske fremmøde er transporttiden for dig, og at du skal forholde dig ikke blot til mig og vores samtale, men også til et (i starten) fremmed lokale.

Online-sessioner

Fordele ved online-sessioner er, at du kan blive i dine vante omgivelser, som for nogle øger refleksionsevnen. Derudover har du mulighed for f.eks. at gå tur under vores session, som også for nogle virker rigtig godt.

Ulemperne ved sessioner online er, at jeg ikke kan læse dit kropssprog i samme omfang, som hvis vi er i samme rum, og at det kan være vanskeligt at bruge whiteboards, post-its og andre redskaber til visualisering af indsigter, pointer mv.

 

Igen; det er meget individuelt, hvad mine klienter foretrækker. Hvis du gerne vil undersøge online-sessioner, inden du beslutter dig, kan du booke en online forsamtale.